Indlæg tagget med ‘Vivienne’

Million-tvillingerne vises frem

mandag, 4. august 2008

Så tager vi den lige en gang til. Angelina Jolie har født tvillinger og Brad Pitt er den lykkelige far. Jaja, stor sensation! Men den største nyhed af dem alle er, at de første billeder af tvillingerne blev solgt for $14 millioner.

Se to af billederne her, og bedøm så lige, om (Fort) Knox Leon og Vivienne Marcheline er kære eller ej. Og kan vi så få denne sag ud af verdenen? Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at de små babyer allerede er godt på vej ind på den røde løber for at blive mega-stjerner. Helt ærligt, de er jo kun babyer – kan vi få noget fred fra Jolie-Pitt familien nu?

Brad og Angelinas dyre babyer

lørdag, 2. august 2008

Brad Pitt og Angelina Jolie er blevet stolte forældre til et par tvillinger (bare lige hvis du ikke vidste det..), og det har medført en kæmpe latterlig krig om de første billeder af de to guldklumper.

For klumper af guld – det er de! Man skulle faktisk næsten tro, at Jolie har født rent guld og solgt det videre. Billederne af babyerne er nemlig solgt til bladene People og Hello! for intet mindre end $14 millioner. Det er altså 69 millioner danske kroner. Børnene er ikke en gang et halvt år gamle, og de er allerede millionære – hvis ikke lige deres forældre gav pengene væk til velgørenhed.

Jeg synes, at det er for sygt! Hvad med at donere nogen af pengene til mig? Jeg kunne da godt bruge en million eller to, og jeg ville bestemt ikke klage over sådan en gave.