Indlæg tagget med ‘USA’

Paris som præsident

onsdag, 6. august 2008

Jeg har ikke haft den store sympati for Paris Hilton, jeg har faktisk slet ikke haft nogen sympati for hende (sådan går det, når man laver en kedelig sexvideo), men alt dette glemte jeg et kort øjeblik imorges, da jeg så, at hotelarvingen har søsat sit eget angreb på John McCain, der fremover kommer til at gå som “ham den gråhårede”.

Hvis jeg var amerikaner, ville jeg seriøst overveje, om der netop var kommet en tredje kandidat ind i kampen om posten som USAs næste præsident. Men Rihanna som vice-præsident? Det tror jeg ikke.

Miss Washington giver os fingeren

onsdag, 9. juli 2008

Man burde tro, at kroningen som Miss Washington 2007 ville få Elyse Umemoto til at opføre sig nogenlunde anstændigt, når hun bar sit diadem i Guds eget land, men næh nej. Hun vælger derimod at give kameraet fingeren, drikke alkohol og lave diverse sex-relaterede tegn foran kameraet – et kamera der vel at mærke er tændt. Nu er USA heller ikke et land, der ligefrem er kendt for sit åbne sind, men billederne er nu ikke til at tage fejl.

Miss Washington Executive Field Director Mike Miller har fortalt til TMZ, at Umemoto ikke mister sin titel på grund af sagen, men at den forhåbentlig vil være en lærestreg for hende og at det hele bliver taget op til diskussion, da organisationen er “pinlig berørt” og bestemt ikke bifalder denne slags opførsel.

Man må håbe, at det var værd for Umemoto – hun ser i hvert fald ud til at more sig.