Indlæg tagget med ‘slagsmål’

Nikki Blonsky fra Hairspray arresteret

mandag, 4. august 2008

Og prisen for årets dummeste anholdelse går til… (*Trommehvirvel*) Nikki Blonsky! Hende den mere eller mindre overvægtige teenager fra “Hairspray” – spørg mig ikke, hvad hun ellers har været med i.

Blonsky og hendes far overfaldt Bianca Golden, deltager i America’s Next Top Model, og hendes familie, da de tilsyneladende havde taget nogle pladser fra dem i en lufthavns ventesal. Hvem siger, at man skal kæmpe over noget vigtigt?

“Bianca, 19, her brother George, 17, and their mother Elaine Clinton-Golden, were waiting for a flight to New York when they tried to take a seat in the departure lounge but found luggage on the chairs. When they removed the luggage, which belonged to the Blonsky’s, a brawl broke out.
Elaine was alleged to have been repeatedly kicked and punched all over her body. She was airlifted for treatment in Miami, Florida.
Nikki, 19, was charged with actual bodily harm; her father, Carl, was charged with grievous bodily harm, a source at the Turks and Caicos Weekly News tells Us.”

Et godt råd, Blonsky: Lad være med at deltage i åndssvage slagsmål, når du ikke er en større stjerne. Du får ikke noget godt ud af det, ligesom vi ikke fik noget godt ud af “Hairspray”.

Video: Kid Rock i slagsmål

tirsdag, 22. juli 2008

Normalt gør kendte alt for at gemme deres pinligheder væk, når paparazzier prøver at få dem frem, men ikke Kid Rock! Han er jo så bad-ass, at han med glæde glemmer alt om video-overvågning og hopper direkte på en mand for at slå lidt på næven. Bare se denne video fra TMZ.

Hvordan han bortforklarer det, er ikke til at vide, men det er i hvert fald en ordentlig omgang tæsk a la Kid Rock, som manden modtager. Det var ikke nok ikke ligefrem det han havde tænkt sig at bestille, da han gik indfor at spise.

Eminem slår på næven

onsdag, 16. juli 2008

Vi har ikke hørt fra ham i lang tid, men han skulle eftersigende være på vej med nyt musik. Det er dog ikke derfor han rammer overskrifterne i øjeblikket, det er derimod fordi han tilsyneladende har slået en fyr ned på et toilet.

Anklagerne kommer fra Miad Jarbou der hævder, at han passede sig sig selv på en stripklub, da han gik på toilet. Her stod han og tissede, da Marshall Mathers aka. Eminem kom ind for at lette benet. Da en af Jarbous venner kom ind, genkendte han den kendte rapper og sagde eftersigende “Hey Eminem, what’s up man?”
Dette kunne Eminems bodyguard ikke tolerere og vennen fik besked på at holde kæft, hvorefter Jarbou hævder, at han sadge, at vennen ikke var ude på problemer, men at det barevar sejt at se Eminem.

Herefter gik Eminem tilsyneladende kold og slog Jarbou ned uden nogen form for advarsel. Hændelsen skete for to år siden, og er altså nu kommet frem i dagens lys.

Men mon Eminem har slået Jarbou ned, eller er det bare en sur fan, der vil have penge? Livet er ikke nemt, når man er den eneste hvide rapper i verdenen, går jeg ud fra.

Josh Brolin arresteret

mandag, 14. juli 2008

Han har altid været lidt af en hård negl på den store skærm, og nu viser Josh Brolin, at han ikke sådan er at kimse med. Da han havde en pause fra at optage Oliver Stones film “W” om George W. Bush, udnyttede han muligheden og tog på bar i Louisiana.

Men der var ikke helt ro og orden i baren, og Brolin blev eftersigende involveret i et slagsmål mellem flere forskellige folk. Både Brolin og hans medspiller i “W”, Jeffrey Wright, blev arresteret kl. 2 om natten, da de prøvede på at forhindre politiet i at stoppe slagsmålet.

Begge blev sigtet for mindre overtrædelser i form af at forhindre politiet i at udføre deres arbejde, og Brolin blev sat fri imod en kaution på $334.

Dette overrasker mig dog ikke, da Brolin altid har virket som en fyr, der ikke ville have noget imod at slå på næven – bare se ham i Planet Terror. Måske varmer han bare op til rollen som præsident?

Amy Winehouse i slagsmål

mandag, 30. juni 2008

Jeps, så er den gal igen. Amy Winehouse har atter en gang påkaldt sig pressens opmærksomhed efter hendes optræden på Glastonbury festival. Og nej, det er skam ikke fordi, at hun snøvlede sig igennem sine sange eller virkede påvirket (selvom hun selvfølgelig ikke lod sine fans gå glip af det alligevel!). Hun valgte derimod at slå ud imod en fra publikum, da hun befandt sig nede i den famøse ‘mosh pit’.

Nu er jeg ikke den, der skal dømme folk, men jeg er godt nok træt af at høre om Amy Winehouses eskapader dag ud og dag ind. Helt ærligt, hun har fået at vide af sine læger, at hun dør, hvis hun bliver ved alt det snifning og misbrug, men ændrer hun sin adfærd? Nej … eller måske lidt – nu slår hun bare på sine fans i stedet. Så ved man da, hvad man får for at købe hendes album.