Indlæg tagget med ‘Amy Winehouse’

Vampyren Amy

torsdag, 31. juli 2008

Det bliver kun vildere og mere bizart med Amy Winehouse i vores verden -  bare se disse billeder.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Hvorfor får Amy leveret “urgent blood”? Har hun ramt forkert med kanylen, så det sprøjter ud af armen på hende? Lider hun af endnu en afhængighed?  HVAD SKER DER?!

Winehouse ude af hospital igen

onsdag, 30. juli 2008

Amy Winehouse blev i mandags indlagt på et hospital, og nu er hun på fri fod igen. Indlæggelsen skyldtes eftersigende en dårlig reaktion på medicin – jeg har altid sagt, at man ikke skal blande kokain, heroin og hash, men vil hun høre efter?

“She was taking a new [medication] as part of her anti-drug treatment program,” fortæller hendes repræsentant. “And it was an adverse reaction to that new drug. You have to try different things but unfortunately this was not the right one. Amy is fine and she is on her way home.”

Gad vide hvor mange gange de kan bruge den undskyldning? Det bliver nok ikke sidste gang.

Amy Winehouse kørt væk.. i den blå vogn?

tirsdag, 29. juli 2008

Endnu en dag, endnu en nyhed om Amy Winehouse. I går blev hun i fuld fart kørt afsted til et hospital i London. En talsmand for sangerinden vidste ikke hvorfor, men jeg har et godt gæt..

En anden repræsentant kom dog med denne undskyldning: “Amy Winehouse suffered a reaction to medication at home this evening and was taken to hospital. Doctors have advised that she will be kept under observation overnight and is likely to be released tomorrow.”

Eller måske har hun bare taget lidt for meget af det ene stof og røget lidt af det andet. Jeg ved godt, hvad jeg hælder til.

Amy er klar til indlæggelse

mandag, 28. juli 2008

Hun ved det bare ikke selv. Efter en weekend hvor Amy Winehouse har virket mere sindssyg end normalt, kunne det se ud som om, at hun ville have godt af en måned eller to (eller livstid) på en psykiatrisk afdeling.

Hun startede ud med lørdag nat kl. 2 at sprøjte vand ud af hendes garage, så hun næsten ramte en vand, derefter spurtede hun hen til Proud Galleries, men da hun var kommet halvvejs, stoppede hun op for en pause og faldt nærmest om op af et jerngitter for derefter at rejse sig op og flippe fuldstændig ud.

Se billederne og sig så, at Amy er helt normal.

Winehouse med marijuana?

fredag, 25. juli 2008

Vil en eller anden finde en højtryksspuler og få sat noget skik på Amy Winehouse? Ikke nok med at hun ryger og drikker som en havnearbejder, så har hun jo også en “lille” rutine med stoffer, og det kan ses på hende, da hun efterhånden ikke ser helt frisk ud.

Udover at kunne bruge et gevaldigt langt bad, så ser det også ud til, at Amy har fundet sig en ny hobby. Hvis man lægger mærke til, hvad hun har i hånden på et af billederne, så kunne det tyde på, at Amy ikke længere er fan af hvidt pulver ud af næsen – nu skal det derimod igennem lungerne.

Blake som rollemodel for Amy?

tirsdag, 22. juli 2008

Det her er hysterisk! Blake Fielder-Civil er blevet idømt 27 måneders fængsel efter at have bestukket en bar-ejer, som han overfaldt. Det er dog ikke det sjove, det sjove er Blakes tidligere forsøg på at komme ud før tid:

Judge David Radford told Fielder-Civil he had behaved in a ‘gratuitous, cowardly and disgraceful’ way.
Fielder-Civil has already served around nine months on remand and he could be free in four-and-a-half months if he behaves himself in prison. Miss Winehouse was not in court today to support her husband.
Earlier, Fielder-Civil appealed to a judge to let him walk free so he could become a role model for the troubled singer.

Jeps, den er god nok. Blake vil være rollemodel for den kone, som han lærte at tage stoffer, så hun nu konstant går rundt med hvidt pulver dryssende ud af næsen. Jeg tror ikke det går, Blake – ikke lige denne gang, makker.

Winehouse tager stoffer igen igen?

mandag, 14. juli 2008

Der burde snart udgives en hel roman om Amy Winehouse med hendes eskapader, problemer og forsidebilleder. Nu er den eftersigende , ifølge TMZ, gal igen.

Da Winehouse var på besøg hos et spillested, befandt hun sig hos DJ’en, hvor en video fanger hende i tilsyneladende at sniffe et stof. Videoen kan ses her, og efter alt at dømme, kunne det måske godt tyde på, at hun får et eller eller andet indenbords.

Mit råd vil være at finde en bedre afvænningsklinik. Det lader til, at Winehouse har et dødsønske i øjeblikket eller i hvert fald et ønske om et dårligere liv, og sådan som hun farer ind og ud af klinikker, burde der da være noget, som kunne hjælpe ind på rette spor igen.

Amy og alkoholen

torsdag, 10. juli 2008

Amy Winehouse har det ikke nemt for tiden med en mand i fængsel og et kæmpeforbrug af stoffer og alkohol. Nu tyder det på, at selv ikke en afvænningsklinik kan hjælpe hende. Hun havde i hvert fald svært ved at gå lige og lade være med at slå på folk (ja, hun er ikke færdig med det stunt), da hun tog på bar lige efter at have forladt klinikken, der skulle hjælpe hende. Se billederne hos The Superficial med mindre ædru Amy.

Måske burde Winehouse starte en form for fight club, så hun kan få sine aggressioner ud? Det er i hvert fald ikke længere hende, jeg vil møde i en mørk gyde midt om natten, bortset fra hun nok vil vælte omkuld før hun fik nogle seriøse slag afsted.

Amy Winehouse i slagsmål

mandag, 30. juni 2008

Jeps, så er den gal igen. Amy Winehouse har atter en gang påkaldt sig pressens opmærksomhed efter hendes optræden på Glastonbury festival. Og nej, det er skam ikke fordi, at hun snøvlede sig igennem sine sange eller virkede påvirket (selvom hun selvfølgelig ikke lod sine fans gå glip af det alligevel!). Hun valgte derimod at slå ud imod en fra publikum, da hun befandt sig nede i den famøse ‘mosh pit’.

Nu er jeg ikke den, der skal dømme folk, men jeg er godt nok træt af at høre om Amy Winehouses eskapader dag ud og dag ind. Helt ærligt, hun har fået at vide af sine læger, at hun dør, hvis hun bliver ved alt det snifning og misbrug, men ændrer hun sin adfærd? Nej … eller måske lidt – nu slår hun bare på sine fans i stedet. Så ved man da, hvad man får for at købe hendes album.

Steven Tyler på afvænning

mandag, 30. juni 2008

Da Aerosmiths forsanger Steven Tyler sidste måned ledte efter et “trygt miljø” på en afvænningsklinik for at komme sig oven på en operation, var det hele lidt skummelt og faktisk også lidt af en løgn. Tyler har nemlig nu udtalt, at han kæmpede mod en afhængighed af smertestillende og sovepiller.

“To have your feet done, to have your leg done, you have to be on narcotics,” fortalte Tyler til The Associated Press i fredags. “You have to be on sleep aids at night. I don’t know about Joe (Perry) but I was off and running and I didn’t like the me that was me.”

Da Tyler lod sig selv tjekke ind på en afvænningsklinik sidste måned skyldtes det eftersigende flere fodoperationer, der skulle rette langvarige skader fra hans præstationer på scenen.

“This was a month ago, so I just put the brakes on and checked into detox and just pulled the plug on all of it,” sagde han til AP, da ham og hans bandmedlemmer gjorde reklame for “Guitar Hero 3: Aerosmith” hos Hard Rock Café ved Times Square.

Den 60-årige sanger var kendt for sit massive misbrug i 1970erne og starten af 1980erne, men han blev clean i 1986.  Nu har bandet taget springet til den virtuelle verden, og selvom jeg ikke har høje forventninger til spillet eller bandet (jeg har aldrig været den store fan af deres musik), så håber jeg, at Tyler kommer ud på den rigtige side. Alt det der ‘rehab’ og misbrug kan han lade Amy Winehouse om. Hun lader i hvert fald til at have patent på det i disse dage.